LOGO

Lyksalig nat

hos Holberg

HolbergMuseet holder natåbent tirsdag den 4. juni kl. 19-23

Magdalone og Jeronimus byder inden for til natåbent i Holbergs stuer tirsdag den 4. juni klokken 19-23. Og klokken 22.00 kommer Ludvig Holberg selv til stede.

magdaogjerojandorfkopi

Det er skuespilleren Henrik Jandorf, som giver Holberg skikkelse i en optræden klokken 22.00. Jandorf, som gennem en snes år var ansat på Det Kgl. Teater, har tidligere med stor succes opført monologer med Holbergs autentiske ord, og det bliver bl.a. uddrag herfra, han i en kort forestilling vil underholde med. Magdalone vil aftenen igennem sørge for udskænkning af drikkevarer (varme og kolde) i en museumsstue, mens Jeronimus vil tage imod og fortælle om Holberg. Der er denne særlige nat gratis adgang (udskænkningen er dog mod rimelig betaling).

Natten på HolbergMuseet foregår i forbindelse med den kulturnat, der arrangeres i Dianalund. Initiativet omfatter bl.a. Menighedsrådet, Teaterforeningen, Kunstnergaarden, Ungdommens Røde Kors, Lokalarkivet, Borgerhuset og Filadelfias Museum. De vil alle åbne med diverse aktiviteter i løbet af kulturnatten den 4. juni, og der forsøges arrangeret transport mellem de forskellige steder med hestekøretøjer, cykeltaxier eller kirkebilen.

Tirsdag 4. juni 19-23

Natåbent museum med Holbergmonolog af Henrik Jandorf kl. 22.00

Ingen entré

 

 

 

Til toppen