LOGO

Kostelig komedie

på havescenen 

Holbergkomedie opføres af Teaterselskabet fra Aarhus

 

Der venter kostelig komedie i Holberghaven, når Barselsstuen opføres. Den er blandt Holbergs første komedier, skrevet i 1723 og pernillelindholtstadig en af de mest populære med sin varmt godhjertede satire over den gamle indbildte hanrej Cortifz og hans kloge unge hustru Engelke. Handlingen har et komisk skær af frivolitet over sig. Samtidig spilles på hele registret i skildringen af omgangen mellem kvinder og mænd – medlidenhed, forfærdelse, latter og intriger. Typisk for Holberg er det den blot syttenårige fødende kvinde, der viser sig overlegen i takt og forstand.

Komedien opføres af Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas (”Sandheden er altid smuk”) fra Aarhus, som har årelang erfaring med Holbergs komedier. Der medvirker 13 skuespillere (som skal spille de ikke færre end 34 roller, Holberg skrev ind i komedien!).

Medvirkende skuespillere: Tim Nyby Dalgaard Lambæk, Morten Brøsted, Jesper Wolff, Sine Lindholt, Sofie Haastrup Jensen, Isabella Bechmann, Susanne Øllgaard, Jasmin Gauguin, Pernille Lindholt, Katrine Riis Hald, Maria Kapilin, Brian Kofod og Nikolaj Wolter. Instruktion: Laurits Borberg.

 

 

FOTO: Pernille Lindholt i rollen som Anne Kandestøbers.

Søndag den 30. maj 2021 kl. 16.00:

Barselsstuen, komedie i 5 akter

opføres af Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas

Entré: 150 kr. 

Til toppen