LOGO

2015

 

Endnu en ekstraforestilling

Endnu en chance for

at opleve Jandorf som Holberg

Skuespilleren Henrik Jandorf har skabt en soloforestilling med autentiske Holberg tekster og uddrag af Barselsstuen og Den politiske Kandestøber. "Klar tale og smuk sammenhæng", skrev pressen og gav seks stjerner.

Billetterne til skuespilleren Henrik Jandorfs one-man-Holberg-show ”Holberg Authenticus” er blevet revet væk både til premieren i september og ekstraforestillingen i oktober. Derfor vender Jandorf  nu tilbage med endnu en ekstraforestilling lørdag den 28. november kl. 15.00.  Forestillingen opføres som intimteater inde i Holbergs stuer, så der er meget begrænset plads, hvorfor det anbefales at sikre sig billet på forhånd. Prisen er kun 75 kr. Pladsbestilling på tlf. 7446 6770 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

jandorfportrtHenrik Jandorf kommer med godt tyve års erfaring fra Det kgl. Teaters scene for at spille autentisk Holberg i Holbergs eget hjem. Titlen ”Holberg Authenticus” skal tages helt bogstaveligt, for samtlige optrin i den godt 60 minutter lange en-akter er uddrag af Holbergs egne tekster – uden forsøg på gendigtning og fri bearbejdelse.  Det er ægte Holberg på Tersløsegaard, hvor forestillingen samler op fra alle hjørner af mesterens forfatterskab sat sammen i en tidslinje efter en tråd, som Holberg selv beskrev.

Henrik Jandorf, 61 år, er student fra Sorø Akademi. Han blev siden uddannet på Statens Teaterskole og brød i 1992 igennem på de skrå brædder i rollen som Jean i Strindbergs ”Frk Julie” på Det Danske Teater. I 1997 blev han fastansat på Det Kongelige Teater, hvor han har medvirket i bl.a. ”De tre musketerer”, ”Fanny & Alexander”, ”Den Gerrige”, ”En skærsommernatsdrøm” og ”Woyzeck”. Samtidig har han både haft filmroller, f.eks. i ”Flammen og Citronen” og optrådt i TV-serier som f.eks. ”Rejseholdet”. Jandorf er medlem af bestyrelsen for Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard og ”Absolut Holberg” er hans hyldest til Ludvig Holberg.

Årets Holbergpris-modtager, redaktør, dr. philos Karen Skovgaard-Petersen taler.

Og lektor, cand.mag. Hans Krarup holder musikalsk foredrag om Holbergs ”Mascarade” i Carl Nielsens operaversion.

Søndag 16. august kl. 12-16.30

Entré: 75 kr.

(havetelt med salg af mad og drikke)

Den digitale Holbergs jordemoder

karenskovgaard

I sporet på tidligere tiders mest eminente Holbergforskere har Karen Skovgaard-Petersen bragt Ludvig Holberg ind i det 21. århundrede. Hun har digitaliseret ham! Holbergs værker er blevet virtuelt tilgængelige på www.holbergsskrifter.dk takket være den 53-årige dr. philos' indsats som ledende redaktør for det kolossale arbejde med at få Holbergs vel 20000 håndskrevne sider lagt på nettet. Projektet hører hjemme hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i samarbejde med Universitet i Bergen.

 

Karen Skovgaard-Petersen kommer til Tersløsegaard som hovedtaler på årets Holbergdag søndag den 16. august. I 2014 modtog hun Holbergmedaljen. Den er siden 1934 uddelt som anerkendelse af  litterær eller videnskablig indsats i ”åndelig forbindelse til Holbergs psyke”. Tidligere har andre fine Holbergforskere som Vilhelm Andersen, Th. A. Müller, Torben Krogh, F.J. Billeskov Jansen, Jens Kruuse og Aage Kragerup modtaget medaljen. Da Karen Skovgaard-Petersen fik overrakt sin medalje i Admiral Gjeddes Gård var det med ordene, at hun ”repræsenterer en heltindehistorie” for som rorgænger at have gjort Holberg elektronisk tilgængelig på et grundmuret filologisk fundament.

 

Fejring af Carl Nielsens 150 år

hanskrarupPå Holbergdagen skal årets danske komponistjubilar Carl Nielsen (1865 – 1931) også fejres på Tersløsegaard. Sidst i 1800-tallet fik Carl Nielsen den gode idé at skrive en opera over en af Holbergs komedier. Og efter mange overvejelser faldt valget på “Maskarade” fra 1724.  Den 11. november 1906 havde operaen “Maskarade” premiere på Det kgl. Teater . Librettoen var skrevet af den lærde Holberg-forsker professor dr. phil.  Vilhelm Andersen, som var en af de soranske academister, der samme år købte Tersløsegaard og dermed reddede Holbergs bolig. Operaen blev en stor succes , og succes'en har nu  holdt sig i mere end 100 år.  Ja, man har endog sagt, at Nielsens opera fordunkler Holbergs komedie. Igen i foråret 2015 har operaen været opført på Det kgl. Teater.

Operakenderen lektor, cand.mag. og organist Hans Krarup fra Haslev vil fortælle om operaen “Maskarade “, sammenligne den med Holbergs komedie og spille klaverdemonstrationer og uddrag på CD. Varighed ca. 1½ time.

ABSOLUT HOLBERG – høstafslutning med skuespil - Søndag 27. september kl. 14.00

Skuespilleren Henrik Jandorf kommer med tyve års erfaring fra Det Kgl. Teaters scene

 

Der er en festlig og tankevækkende sæsonafslutning i vente, når skuespilleren Henrik Jandorf indtager den lille henrikjandorf2scene i Holbergs stuer for at give et one-man-show, hvor han boltrer sig i figurer fra mesterens komedier. Forestillingen har fået titlen ”Absolut Holberg”, fordi samtlige optrin i den godt 50 minutter lange en-akter er uddrag af Holbergs autentiske tekster. Det er altså ikke en ”frit efter”-gendigtning af Holberg, men en forestilling som samler op fra alle hjørner af mesterens forfatterskab sat sammen i en tidslinje og efter en tråd, som Holberg selv beskrev.

 

Henrik Jandorf, 61 år, er vant til langt større scener end Tersløsegaards intime stuer, for i knap tyve år har han været fastansat skuespiller på Det Kongelige Teater. Her har han bl.a. medvirket i ”De tre musketerer”, ”Fanny & Alexander”, ”Den Gerrige”, ”En skærsommernatsdrøm” og ”Woyzeck”. Han har også spillet Strindbergs ”Frk Julie” på Det Danske Teater og haft adskillige filmroller, bl.a. i ”Flammen og Citronen” og TV-serien ”Rejseholdet”. Men han har til sin egen store fortrydelse aldrig før spillet Holberg, som ellers både er ”fader” til den danske skueplads og til Sorø Akademi, hvorfra Jandorf blev student (Holberg sikrede jo Sorø Akademi ved at testamentere Tersløsegaard til skolens genoprettelse i 1700-tallet). Så ”Absolut Holberg” er nu Jandorfs egen personlige hyldest til fader Holberg.

 

Jandorf bor i øvrigt med sin familie ved Sorø, og han er medlem af bestyrelsen for Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard.

ABSOLUT HOLBERG – høstafslutning med skuespil - Søndag 27. september kl. 14.00

Skuespilleren Henrik Jandorf kommer med tyve års erfaring fra Det Kgl. Teaters scene og

og agerer i Holbergs egen stue

Varighed ca 50 minutter, Entré: 75 kr. -

Holbergs julemarked

Tersløsegaard åbner søndag den 13. december kl. 11-15 for julemarked på den store gårdsplads foran Holbergs mindestuer. Lokale handlende og ildsjæle præsenterer julegodt og gaveideer i forskellige boder, og der tilbydes både gløgg og æbleskiver samt cacao og julebag. I løbet af dagen kommer der et Lucia optog, ligesom et julekor vil underholde med skønsang. Der er gratis entré og fri parkering på den store plæne foran Tersløsegaard.

VISESANG koncert – Søndag 30. august kl. 14.00

Den sjællandske visesangerinde Annmari Sol underholder med musikalske kvindeportrætter akkompagneret af pianisten Claus Alsted.

Entré: 65 kr.

annmarisolVisesangerinden Annmari Sol fra Haslev har til sin koncert på Ludvig Holberg museet sammensat et program med samfundsssatirisk bid og vid. Hun vil synge viser, der beskriver forskellige kvindeportrætter gennem tiderne, inspireret af store damer i film, teater og revy. Der bliver lejlighed til at synge med og utvivlsomt noget at grine af (og måske også noget at græde af?) I hvert fald lover Annmari Sol stof til eftertanke.

Annemari Sol har gjort en lang karriere som revykunstner og visesangerinde. Gennem årene har hun dyrket et rigt repertoire med tekst og melodier fra Poul Henningsens uforglemmelige revysange over gamle nordiske viser til humørfyldte klassiskere fra sangerindepavillonernes storhedstid. Hun akkompagneres af pianisten Claus Alsted, som gennem de seneste otte år har ledsaget hende til et utal af forestillinger.

Torsdag den 29. oktober medvirker Tersløsegaard i Spil Dansk Dagen med en sangaften under ledelse af sangerinden Mona Schreiber, kendt bl.a. fra Slagelsekoret og Danske Folkekor, og med pianisten Vibeke Aggeboe. Dørene til Holbergs stuer åbnes kl. 21.00 for dette nachspiel til aftenens fornemme koncert i Tersløse kirke, hvor trompetisten Dorthe Zielke og organist Søren Johannesen fra kl. 19.30 spiller musik af Carl Nielsen. På Tersløsegaard kan man derefter lytte til et aftensangprogram og deltage i fællessang af et par melodier fra Højskolesangbogen. Aftenen slutter med kaffe og hjemmebag i museumsstuerne.

Til toppen