Forstuen

Velkommen indenfor. Velkommen til Ludvig Holbergs sommerbolig. Som eneste eksisterende sted, hvor vi ved, at den store forfatter har boet, eksisterer Tersløsegaard den dag i dag som Ludvig Holberg Museum.

Ludvig Holbergs historie

Ludvig Holberg blev født i d. 3. december 1684, og døde d. 28. januar 1754. Han er født i Bergen, og var den sidste ud af 5 børn. Faderen var avanceret til Oberst, og moderen var af en fin præsteslægt.

Da Holberg var 10 år gammel, var han blevet forældreløs, og blev så af sine onkler og tanter sendt til København, hvor han som 17 år gammel var udlært teolog. Fattig som en kirkerotte, stod Holberg nu med livet foran sig. Han solgte en arvet bos-lod fra sin familie i Norge, og rejste på sin allerførste rejse til Holland.

Penge havde han ikke meget af, og først da han fik fast ansættelse nogle år senere på Københavns Universitet, fik han fast gage om måneden. Sammenlagt med sine udgivelser, og senere sine investeringer i jordkøb og herregårde, opnåede han en stor formue. Så stor – at vi i dag omregner Holbergs arv til 200.000 millioner i nutidsværdi. Det var i 1745, at Holberg købte Tersløsegaard. 

Da Holberg hverken var gift eller efterlod sig arvinger, så måtte arven tilfalde nogle andre. Heldigvis faldt Holbergs søgen sammen med Sorø Akademi, som manglede penge. Holberg indsatte Sorø Akademi som enearving, og vi kan i dag takke Holbergs donation for, at der findes en akademi den dag i dag.

På grund af Holbergs donation har gamle elever fra Sorø Akademi altid følt en vis hengivenhed for Holberg, hvorfor Tersløsegaard to gange er blevet reddet af gamle soranere.

Sidst var i 1905, da en komité med arkitekten Martin Nyrop i spidsen, købte og restaurerede Holbergs herregård, og indrettede interiørmuseum for den store forfatter.

En kælder-lem med en særlig historie 

Du står nu i forstuen. I dette rum ser du en lem ned til kælderen, hvortil der knytter sig en særlig historie.

I det store kulturhistoriske værk, Trap Danmark, fortælles det, ”at Holberg huggede brænde i forstuen og smed brændet ned gennem lemmen til kælderen”.

Ved en nærmere granskning af historien viser det sig, at der i en tidligere udgave af Trap Danmark står, ”at Holberg skar og hyggede i storstuen”. Da efterfølgende forfatter har læst dette, har han formentlig tænkt; at det var noget svineri at hugge brænde inde i de fine stuer. Derfor redigerede han efterfølgende udgave til at beskrive, at Holberg huggede brænde i forstuen, og smed brændet ned gennem lemmen. 

Holberg huggede formentlig ikke sit eget brænde, og formentlig ikke inde i hovedfløjen. Det der er mere sandsynligt er, at ”skar og huggede” henviser til det der hedder ”Karvesnit”. Det er altså små fine snitterier, Holberg kan have syslet med inde i stuen.

Karvesnit er også særligt kendt fra Norge, og er formentlig noget Holberg har med sig derfra.

(Indsæt billede af æsken fra arbejdsværelset)

Velkomstskranken

Genbyg A/S har forestået arbejdet med den nye skranke, og har genanvendt materialer i arbejdet. Skranken er lavet af to gamle revledøre, som er fundet på loftet af Tersløsegaard og fodpanelet stammer fra Nationalbanken. Selve skranken er tegnet af museumsinspektør Jeanette Rask Bertelsen. Skranken blev indviet i 2023, og erstattede en ældre pult, som stod i rummet.