Tersløsegaards historie rækker tilbage til Middelalderen. Esbern Snare lod opføre en gård, som endnu i 1230 beboedes af hans enke og datter. Som ejere fulgte siden uradelens slægter Bølle, Brahe og Bielcke. Sidst i 1600-tallet overtog familien Klingenberg godset og nedrev i 1730'erne den gamle middelaldergård for at opføre den for datiden hypermoderne barokherregård.

Efter Holbergs død i 1754 overgik Tersløsegaard til Sorø Akademi, som i de følgende hundrede år frasolgte, mageskiftede og udstykkede godset, så der til sidst kun var forfaldne bygninger og 20 tdr. land tilbage. I 1861 blev Tersløsegaard sat på auktion. Fire tidligere elever fra Sorø Akademi med hofjægermester Georg Grüner i spidsen købte gården. Det skete i respekt for mindet om Holberg og navnlig hans bestemmelse om at opretholde en enkebolig på Tersløsegaard.

Et halvt århundrede senere forfaldt Tersløsegaard påny. Og igen blev den reddet af en kreds af gamle elever fra Akademiet. De købte i 1905  Tersløsegaard og renoverede under ledelse af arkitekt Martin Nyrop i det følgende tiår hele herligheden. I 1910 åbnedes Holbergs stuer som museum, og i 1914 blev gården overdraget til Den Holbergske Stiftelse, som stadig ejer stadig Tersløsegaard og driver den som et privat museum. Stiftelsens fundats modtog kongelig konfirmation i 1921.

Herregården omfatter i dag den trefløjede hovedbygning fra 1739 med Ludvig Holberg Museet, Holbergs enkebolig og Martin Nyrops lejlighed samt yderligere to boliger, en udlænge og godt 2 hektar have.

MUSEUM

Ludvig Holberg Museet findes i herregårdens hovedlænge med indgang mellem to gamle lindetræer på gårdspladsen og stor østvendt facade mod haven. Museet indeholder tre holbergske mindestuer. De fremstår som dengang Holberg beboede gården i 1700-tallet. I midten er hans store sommerstue med udgang til haven. Bag to døre i sommerstuen findes på den ene side hans arbejdsværelse og på den anden hans soveværelse. Mindestuerne er møbleret med tidstypiske barokmøbler og historiske genstande, blandt andet Universitetets originale kvæstorkiste, hvor Holberg opbevarede dokumenter. I sommerstuen udstilles billedhuggeren Theobald Steins originale forlæg til Holbergstatuen foran Det kgl. Teater. På arbejdsværelsets vægge er ophængt billeder som illustrerer Holbergs europæiske rejser til bl.a. Rom, Paris og Amsterdam, mens soveværelset indeholder maleren Wilhelm Marstrands illustrationer til Holbergs komedier samt et stort maleri af Kong Frederik IV til hest foran Fredensborg Slot.

I forstuerne mod gårdspladsen præsenteres manuskripter, tegninger og landkort. Endvidere er ophængt en særudstilling af teatermaleren Svend Johansens gouacher fra 1960'erne med figurer fra Holbergs komedier som motiv – Jeppe, Jeronimus, Pernille, Jacob von Thyboe og mange flere. Der er også opstillet en lydpult, hvor man kan lytte til Statsradiofoniens reportager fra Sorø Akademi, Københavns Universitet og Tersløsegaard i anledning af Holbergs 200 års dødsdag i 1954. Desuden er der en lille museumsbutik, hvor bøger, postkort, barokmusik m.m. kan erhverves.

HAVE

Herregården er omgivet af en smuk have på mere end to hektar. Det er udformet på grundlag af gamle tegninger af Tersløsegaard, der viser herregården som centrum for et symmetrisk omgivende haveanlæg inddelt i kvadranter, som adskilles med hække og stier. Haven omfatter en æblehave med historiske sorter, lange staudebede foran Holbergs stuer, en forhave med en fredet dyb middelalderbrønd samt en udsigtshøj med Jonas Bruuns Bænk (navngivet efter tidligere formand for Holbergstiftelsen) og ikke mindst Holbergs eget ”lysthus” med hans ottekantede stenbord under duftende syrener.

Desuden blev der i 2017 nyanlagt en stor nytte- og skærehave med tolv felter indrammet af avnbøghække. Her blandes bærbuske og grøntsager med blomster til farvestrålende og aromatiske helheder. Ribs og stikkelsbær står side om side med margueriter, mens løg, rødkål og krydderurter findes ved siden af morgenfruer. I andre felter vokser peberrod og rabarber ved siden af liljer og stolt kavaler. Denne del af haven indeholder i det hele taget et sandt overflødighedshorn af vækster: Ærteblomst, honningurt, studenternellike, tallerkensmækker, kornblomst, morgenfrue, ridderspore, snerle, asters, guldvalmue, pralbønne, rødbede – samt porrer og kartofler ikke at forglemme.

Haven er åben for besøgende året rundt.